torsdag den 1. oktober 2009

Analyse - læring

Hvad er den centrale pædagogiske problemstilling?
Pga.manglende læring er Mille ikke udviklet aldersvarende.
Børn udvikler deres sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder, og sætter sig i andres sted.
For at pædagogen kan være med til at udvikle Mille, må hun skabe relationer, så båndet mellem hende og Mille bliver tættere.
I starten må hun lægge lige så stille ud, og følge Mille i hendes proces. Vise hende vejen, men vente på hende i hendes tempo. Ved at deltage i forskellige praksisformer opdager Mille, hvilken mening og hvilke muligheder der er knyttet til forskellige praksisser. Ved evnen til mestring, skabes der nye former for motivation og lyst til at lære, som vil udvikle Mille i en positiv retning.
Sociale kompetencer udvikles ved at være med, hvor det sker. Det gælder om at være med til at lege, være med til at bygge et højt tårn, lave en hule – eller få far –mor og børn til at vare hele eftermiddagen.
Ved at indgå i venskaber og fælleskaber , lærer børn at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere.
Den væsentlige drivkraft ligger i barnet. Barnet vil noget og der er således et spørgsmål om at finde ud af hvordan man støtter og hjælper uden at overtage projektet.
Det er vigtigt for Mille at hun er nysgerrig, udtrykker følelser, ser og forstår andres behov, og indgå i venskaber og relationer til andre. På den måde vil hun mestre læring og udvikle sig i den rigtige retning.


Kildehenvisning: dcum.dk > børnemiljø>leksikon>sociale kompetencer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar