tirsdag den 20. oktober 2009

Analyse af problemstilling

Hvad gik der galt?
Ud fra vores praksisfortælling kan vi konkludere at Mille er udsat for omsorgssvigt. Mille har ligget passivt i sin barnevogn og senere parkeret i sin gåvogn. Tydelige tegn på dette kan ses ved Milles flade baghoved, manglende sprog, stenansigt og udtryksløse øjne.

Hvorfor gik det galt?
Det der undrer os:
- hvorfor kom Mille først i vuggestue da hun var 22 mdr.?
- havde moderen en fødselsdepression?
- havde forældrene svært ved at tilsidesætte egne behov?
- havde forældrene ikke evnen til at give omsorg, nærhed og tryghed?
- hvorfor søgte forældrene ikke hjælp igennem familien, sundhedsplejersken etc.?

- hvorfor har sundhedsplejersken ikke reageret ?

Hvordan arbejder pædagogen med Mille?
Vi har en formodning om at pædagogen først skal skabe gode relationer til Mille. Der kan skabes et fællesskab med Mille omkring højtlæsning, sanglege, sang og musik. Bleskift er et oplagt tidspunkt til nærvær og hygge, her kan pædagogen lave små kontaktlege som; borte-tit-tit, nu-kommer-jeg-og klider-dig og sprutter på maven for at få øjenkontakt- tænde stjernerne i Milles øjne. Spisesituationer er et oplagt anledning til samtale, der er fælles oplevelser på stuen, på legepladsen, fra gåture, man kan tale om.

Lou Rossling, fandt på udtrykket "at tænde børnenes stjerneøjne", et godt udtryk for de gode øjeblikke, der opstår mellem børn og voksne - stjernestunderne.

Først når relationen og samspillet er etableret kan øvelserne blive bygget på i form af leg. Det er vigtigt, at pædagogen har indlevelsesevne og er anerkendende, samtidig med at pædagogen kender Milles grænser for det hun mestrer."Zonen for nærmeste udviklingstrin" vi refererer til:
L.S Vygotsky, taler om to udviklingstrin; "Et aktuelt trin, som står for det barnet allerede behersker og klarer på egen hånd og Det mulige trin; som barnet kan nå med hjælp og vejledning fra voksne.

Hvorfor et tværfagligt team?
Mille har tilknyttet et tværfaglig team der består af en primærkontaktperson, en talepædagog og en fysioterapeut. Jo flere faglige kompetencer der er i spil, jo højere bliver kvaliteten i indsatsen for Mille.

Efter serviceloven §49 er kommunerne forpligtiget til at oprette tværfaglige grupper der skal sikre at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. ( se afsnit: Tværfagligt samarbejde).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar