"Det er naturligvis nemt at tolke noget som ikke findes i ansigtet hos et nyfødt barn, men faktisk kan et spædbarn sommetider se klogt og til og med filosofisk ud. Var jeg i dit sted, ville jeg ikke vente til psykologerne har fundet ud af, hvordan et spædbarn er ved fødslen - jeg ville gå direkte i gang og lære den lille person at kende, og lade ham eller hende lære mig at kende."
D.W.Winnicott (engelsk psykoanalytiker, 1898-1971)
onsdag den 21. oktober 2009
tirsdag den 20. oktober 2009
Analyse af problemstilling
Hvad gik der galt?
Ud fra vores praksisfortælling kan vi konkludere at Mille er udsat for omsorgssvigt. Mille har ligget passivt i sin barnevogn og senere parkeret i sin gåvogn. Tydelige tegn på dette kan ses ved Milles flade baghoved, manglende sprog, stenansigt og udtryksløse øjne.
Hvorfor gik det galt?
Det der undrer os:
- hvorfor kom Mille først i vuggestue da hun var 22 mdr.?
- havde moderen en fødselsdepression?
- havde forældrene svært ved at tilsidesætte egne behov?
- havde forældrene ikke evnen til at give omsorg, nærhed og tryghed?
- hvorfor søgte forældrene ikke hjælp igennem familien, sundhedsplejersken etc.?
- hvorfor har sundhedsplejersken ikke reageret ?
Hvordan arbejder pædagogen med Mille?
Vi har en formodning om at pædagogen først skal skabe gode relationer til Mille. Der kan skabes et fællesskab med Mille omkring højtlæsning, sanglege, sang og musik. Bleskift er et oplagt tidspunkt til nærvær og hygge, her kan pædagogen lave små kontaktlege som; borte-tit-tit, nu-kommer-jeg-og klider-dig og sprutter på maven for at få øjenkontakt- tænde stjernerne i Milles øjne. Spisesituationer er et oplagt anledning til samtale, der er fælles oplevelser på stuen, på legepladsen, fra gåture, man kan tale om.
Lou Rossling, fandt på udtrykket "at tænde børnenes stjerneøjne", et godt udtryk for de gode øjeblikke, der opstår mellem børn og voksne - stjernestunderne.
Først når relationen og samspillet er etableret kan øvelserne blive bygget på i form af leg. Det er vigtigt, at pædagogen har indlevelsesevne og er anerkendende, samtidig med at pædagogen kender Milles grænser for det hun mestrer."Zonen for nærmeste udviklingstrin" vi refererer til:
L.S Vygotsky, taler om to udviklingstrin; "Et aktuelt trin, som står for det barnet allerede behersker og klarer på egen hånd og Det mulige trin; som barnet kan nå med hjælp og vejledning fra voksne.
Hvorfor et tværfagligt team?
Mille har tilknyttet et tværfaglig team der består af en primærkontaktperson, en talepædagog og en fysioterapeut. Jo flere faglige kompetencer der er i spil, jo højere bliver kvaliteten i indsatsen for Mille.
Efter serviceloven §49 er kommunerne forpligtiget til at oprette tværfaglige grupper der skal sikre at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. ( se afsnit: Tværfagligt samarbejde).
Ud fra vores praksisfortælling kan vi konkludere at Mille er udsat for omsorgssvigt. Mille har ligget passivt i sin barnevogn og senere parkeret i sin gåvogn. Tydelige tegn på dette kan ses ved Milles flade baghoved, manglende sprog, stenansigt og udtryksløse øjne.
Hvorfor gik det galt?
Det der undrer os:
- hvorfor kom Mille først i vuggestue da hun var 22 mdr.?
- havde moderen en fødselsdepression?
- havde forældrene svært ved at tilsidesætte egne behov?
- havde forældrene ikke evnen til at give omsorg, nærhed og tryghed?
- hvorfor søgte forældrene ikke hjælp igennem familien, sundhedsplejersken etc.?
- hvorfor har sundhedsplejersken ikke reageret ?
Hvordan arbejder pædagogen med Mille?
Vi har en formodning om at pædagogen først skal skabe gode relationer til Mille. Der kan skabes et fællesskab med Mille omkring højtlæsning, sanglege, sang og musik. Bleskift er et oplagt tidspunkt til nærvær og hygge, her kan pædagogen lave små kontaktlege som; borte-tit-tit, nu-kommer-jeg-og klider-dig og sprutter på maven for at få øjenkontakt- tænde stjernerne i Milles øjne. Spisesituationer er et oplagt anledning til samtale, der er fælles oplevelser på stuen, på legepladsen, fra gåture, man kan tale om.
Lou Rossling, fandt på udtrykket "at tænde børnenes stjerneøjne", et godt udtryk for de gode øjeblikke, der opstår mellem børn og voksne - stjernestunderne.
Først når relationen og samspillet er etableret kan øvelserne blive bygget på i form af leg. Det er vigtigt, at pædagogen har indlevelsesevne og er anerkendende, samtidig med at pædagogen kender Milles grænser for det hun mestrer."Zonen for nærmeste udviklingstrin" vi refererer til:
L.S Vygotsky, taler om to udviklingstrin; "Et aktuelt trin, som står for det barnet allerede behersker og klarer på egen hånd og Det mulige trin; som barnet kan nå med hjælp og vejledning fra voksne.
Hvorfor et tværfagligt team?
Mille har tilknyttet et tværfaglig team der består af en primærkontaktperson, en talepædagog og en fysioterapeut. Jo flere faglige kompetencer der er i spil, jo højere bliver kvaliteten i indsatsen for Mille.
Efter serviceloven §49 er kommunerne forpligtiget til at oprette tværfaglige grupper der skal sikre at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. ( se afsnit: Tværfagligt samarbejde).
mandag den 19. oktober 2009
Problemstilling
Ud fra vores praksisfortælling vil vi belyse, hvordan man blandt andet kan arbejde pædagogisk med børn som ikke er alderssvarende i daginstitution .
Vores formål er at finde nogle pædagogiske vinkler, hvormed vi kan få forståelse for barnets situation.
Hvad gik der galt?
Hvorfor gik det galt?
Hvordan arbejder pædagogen med Mille?
Hvorfor et tværfagligt team?
Vores formål er at finde nogle pædagogiske vinkler, hvormed vi kan få forståelse for barnets situation.
Hvad gik der galt?
Hvorfor gik det galt?
Hvordan arbejder pædagogen med Mille?
Hvorfor et tværfagligt team?
tirsdag den 6. oktober 2009
Omsorgssvigt - når forældre svigter
Omsorgssvigt - når forældre svigter
"Langt de fleste børn har det godt og klarer sig godt. Men nogle børn har ikke en god barndom. De får ikke kærlighed og støtte fra deres forældre, forældrene slår dem, eller de er meget alene, fordi forældrene ikke har tid til dem. Måske sørger forældrene ikke engang for, at de får mad og tøj. Disse børn er udsat for børnemishandling – eller omsorgssvigt, som det også kaldes".
Hvad er omsorgssvigt?
Børnemishandling er ikke bare, når børn bliver slået. Mishandling af børn kan ske på mange forskellige måder. Derfor kalder man det i dag omsorgssvigt i stedet for børnemishandling.
Hvis et barn ikke får kærlighed og omsorg fra sine forældre, er det ligeså slemt, som hvis forældrene er voldelige. Begge dele giver nemlig barnet et forkert syn på sig selv og på andre mennesker. Det kan give store problemer i barnets videre liv.
Der er fem former for omsorgssvigt:
Fysisk mishandling, hvor den voksne slår, sparker, river, forsøger at kvæle, rusker eller på anden måde skader barnet kropsligt.
Psykisk mishandling, hvor den voksne håner, truer, skænder og kritiserer uden grund, krænker, skræmmer eller på anden måde gør barnet meget usikkert og nervøst.
Seksuelle overgreb, hvor den voksne udnytter barnet seksuelt – enten ved at inddrage det i sin egen seksualitet eller ved at overskride barnets grænser.
Svigtende omsorg, hvor den voksne ikke sørger for, at barnet får mad, tøj, kommer til læge når det er sygt osv.. Det kan også være, når den voksne ikke passer på barnet, så barnet kommer til skade. Fx ved at lade barnet lege ved en farlig vej alene eller ved at lade det komme i nærheden af farlige kemikalier derhjemme.
Ubevidst svigtende omsorg, hvor den voksne af forskellige grunde ikke er i stand til at tage sig af et barn. Det kan være, fordi forældrene har et alkoholmisbrug eller selv har det meget svært, eller hvis forældrene er meget dårligt begavede.
Fælles for de fem former for omsorgssvigt er, at det barnet udsættes for, forhindrer, at barnet kan udvikle sig normalt.
Et barn er ofte udsat for flere former for mishandling. Fx kan et forældrepar både tage sig dårligt af deres børn, tale grimt til dem og slå dem. "
Litteraturliste
Børns Vilkår
"Langt de fleste børn har det godt og klarer sig godt. Men nogle børn har ikke en god barndom. De får ikke kærlighed og støtte fra deres forældre, forældrene slår dem, eller de er meget alene, fordi forældrene ikke har tid til dem. Måske sørger forældrene ikke engang for, at de får mad og tøj. Disse børn er udsat for børnemishandling – eller omsorgssvigt, som det også kaldes".
Hvad er omsorgssvigt?
Børnemishandling er ikke bare, når børn bliver slået. Mishandling af børn kan ske på mange forskellige måder. Derfor kalder man det i dag omsorgssvigt i stedet for børnemishandling.
Hvis et barn ikke får kærlighed og omsorg fra sine forældre, er det ligeså slemt, som hvis forældrene er voldelige. Begge dele giver nemlig barnet et forkert syn på sig selv og på andre mennesker. Det kan give store problemer i barnets videre liv.
Der er fem former for omsorgssvigt:
Fysisk mishandling, hvor den voksne slår, sparker, river, forsøger at kvæle, rusker eller på anden måde skader barnet kropsligt.
Psykisk mishandling, hvor den voksne håner, truer, skænder og kritiserer uden grund, krænker, skræmmer eller på anden måde gør barnet meget usikkert og nervøst.
Seksuelle overgreb, hvor den voksne udnytter barnet seksuelt – enten ved at inddrage det i sin egen seksualitet eller ved at overskride barnets grænser.
Svigtende omsorg, hvor den voksne ikke sørger for, at barnet får mad, tøj, kommer til læge når det er sygt osv.. Det kan også være, når den voksne ikke passer på barnet, så barnet kommer til skade. Fx ved at lade barnet lege ved en farlig vej alene eller ved at lade det komme i nærheden af farlige kemikalier derhjemme.
Ubevidst svigtende omsorg, hvor den voksne af forskellige grunde ikke er i stand til at tage sig af et barn. Det kan være, fordi forældrene har et alkoholmisbrug eller selv har det meget svært, eller hvis forældrene er meget dårligt begavede.
Fælles for de fem former for omsorgssvigt er, at det barnet udsættes for, forhindrer, at barnet kan udvikle sig normalt.
Et barn er ofte udsat for flere former for mishandling. Fx kan et forældrepar både tage sig dårligt af deres børn, tale grimt til dem og slå dem. "
Litteraturliste
Børns Vilkår
torsdag den 1. oktober 2009
Lovstof
Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service
Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1336 af 30/11 2007.
"I medfør af § 153, stk. 1-3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007, fastsættes:
§ 1. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.:
1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv,
2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1,
3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler,
4) personer, der er beskæftiget ved dag, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende eller private tilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3, § 52, stk. 3 og 4 og § 66, stk. 3 og 4, privatinstitutioner godkendt af kommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, private pasningsordninger oprettet efter dagtilbudslovens § 78, privat pasning med økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens § 80 samt puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102 og
5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.
§ 2. Underretningspligten efter § 1 foreligger, når
1) barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold,
2) der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
3) forholdene hos vordende forældre giver formodning for, at barnet efter fødslen vil få vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, eller i øvrigt vil leve under utilfredsstillende forhold.
Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages underretning, må det tages i betragtning, at kommunalbestyrelsen skal sørge for
1) at enhver har mulighed for gratis rådgivning, jf. lovens § 10,
2) at vordende forældre, forældre eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning, jf. lovens § 11,
3) at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer kan få tilbud om gratis rådgivning, jf. lovens § 12, og
4) at yde støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. lovens § 52.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1173 af 10. oktober 2007. " (Socialpædagogisk regelsamling 2009)
Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1336 af 30/11 2007.
"I medfør af § 153, stk. 1-3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007, fastsættes:
§ 1. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.:
1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv,
2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1,
3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler,
4) personer, der er beskæftiget ved dag, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende eller private tilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3, § 52, stk. 3 og 4 og § 66, stk. 3 og 4, privatinstitutioner godkendt af kommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, private pasningsordninger oprettet efter dagtilbudslovens § 78, privat pasning med økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens § 80 samt puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102 og
5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.
§ 2. Underretningspligten efter § 1 foreligger, når
1) barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold,
2) der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
3) forholdene hos vordende forældre giver formodning for, at barnet efter fødslen vil få vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, eller i øvrigt vil leve under utilfredsstillende forhold.
Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages underretning, må det tages i betragtning, at kommunalbestyrelsen skal sørge for
1) at enhver har mulighed for gratis rådgivning, jf. lovens § 10,
2) at vordende forældre, forældre eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning, jf. lovens § 11,
3) at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer kan få tilbud om gratis rådgivning, jf. lovens § 12, og
4) at yde støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. lovens § 52.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1173 af 10. oktober 2007. " (Socialpædagogisk regelsamling 2009)
Omsorg
Omsorg er et forhold, en relation mellem mennesker, hvor handlingerne har en særlig karakter. Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om. Ordet har rod i den danske vending at kymre eller kære sig om. Jævnfør det engelske ord ”care”. Det tyske ord ”sorge” betyder at bekymre sig og ”sorg” at sørge for.
Når mennesker i hverdagslivet – og ikke mindst i familien – er i samspil med hinanden, indgår der ofte en omsorgsdimension, da man bestræber sig på at opfange og tilgodese de andres behov og interesser.
Det er oplagt at forældre viser omsorg for deres børn, hvilket er en privat, naturlig og uformel omsorg. Det er derimod en offentlig, formaliseret og institutionaliseret omsorg man ser i vuggestuer, børnehaver, skoler etc.
Ifølge tidligere Lektor, cand. psych. Agnete Diderichsen defineres omsorg som en ”særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende".
Per Nygren som er professor i psykologi og socialt arbejde ved Lillehammer University College i Norge, mener at begrebet omsorg består af tre former, der er tæt forbundne:
1. Behovsomsorg
At bidrage til, at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnet hensigtsmæssige tidspunkter
2. Udviklingsomsorg
At bidrage til at barnet udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt og motorisk på en hensigtsmæssig måde.
3. Opdragelsesomsorg
At bidrage til, at barnet gennem egne virksomheder og socialt accepterede måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov.
At bidrage til at barnet gennem egne virksomheder og socialt acceptabel måde klarer at integrere og i handling forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur.
En psykologisk tilgang til omsorg
Almindeligvis hævdes det, at børn – og især det lille barn – har brug for en omsorgsfuld, kærlig, empatisk og følelsesmæssig relation for at opnå en sund og god udvikling. Tilknytningsteorien argumenterer fra et ontologisk perspektiv, at mennesker er bærere af tilknytningsadfærd og dermed har behov for omsorg.
Den engelske psykoanalytiker John Bowlby ( 1907-1990, engelsk læge og psykoanalytiker) definerer begrebet tilknytning som behovet for at være knyttet til et andet menneske: ”Når man om et barn (eller voksen) siger, at det er knyttet til, eller har tilkytning til, en eller anden, betyder det, at barnet er stærkt disponeret til at komme nær på og i kontakt med det pågældende menneske og især til at gøre det under ganske bestemte betingelser”.
Det lille barns tilknytningsmønster udvikles i sidste halvdel af det første leveår. Det er her barnet har udviklet de kognitive evner til at huske sin mor. Nærmere bestemt at det har dannet en arbejdsmodel af moderen, der kan bruges til sammenligning, når hun ikke er til stede, og til genkendelse når hun vender tilbage.
Der må til omsorgen anlægges en retslig dimension. Forældre skal forholde sig omsorgsfuldt til deres børn. Hvis familiemedlemmer, naboer eller andre vurderer, at børnene ikke møder tilstrækkelig omsorg, har man pligt til at indberette dette til de sociale myndigheder, der herefter skal vurdere om de er tale om omsorgssvigt. Tilsvarende er ansatte i daginstitutioner, skoler, plejehjem og institutioner etc. Underlagt retslige krav om at udvise respekt, og værdighed overfor barnet/borgeren, - og kan drages til ansvar, hvis samværet mister det omsorgsfulde og resulterer i hårdhændet og ydmygende behandling.
Literatur:
Socialpædagogik og anbragte børn, Ida Schwartz, s. 147-149
http://www.leksikon.org/art.php?n=5054
Når mennesker i hverdagslivet – og ikke mindst i familien – er i samspil med hinanden, indgår der ofte en omsorgsdimension, da man bestræber sig på at opfange og tilgodese de andres behov og interesser.
Det er oplagt at forældre viser omsorg for deres børn, hvilket er en privat, naturlig og uformel omsorg. Det er derimod en offentlig, formaliseret og institutionaliseret omsorg man ser i vuggestuer, børnehaver, skoler etc.
Ifølge tidligere Lektor, cand. psych. Agnete Diderichsen defineres omsorg som en ”særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende".
Per Nygren som er professor i psykologi og socialt arbejde ved Lillehammer University College i Norge, mener at begrebet omsorg består af tre former, der er tæt forbundne:
1. Behovsomsorg
At bidrage til, at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnet hensigtsmæssige tidspunkter
2. Udviklingsomsorg
At bidrage til at barnet udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt og motorisk på en hensigtsmæssig måde.
3. Opdragelsesomsorg
At bidrage til, at barnet gennem egne virksomheder og socialt accepterede måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov.
At bidrage til at barnet gennem egne virksomheder og socialt acceptabel måde klarer at integrere og i handling forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur.
En psykologisk tilgang til omsorg
Almindeligvis hævdes det, at børn – og især det lille barn – har brug for en omsorgsfuld, kærlig, empatisk og følelsesmæssig relation for at opnå en sund og god udvikling. Tilknytningsteorien argumenterer fra et ontologisk perspektiv, at mennesker er bærere af tilknytningsadfærd og dermed har behov for omsorg.
Den engelske psykoanalytiker John Bowlby ( 1907-1990, engelsk læge og psykoanalytiker) definerer begrebet tilknytning som behovet for at være knyttet til et andet menneske: ”Når man om et barn (eller voksen) siger, at det er knyttet til, eller har tilkytning til, en eller anden, betyder det, at barnet er stærkt disponeret til at komme nær på og i kontakt med det pågældende menneske og især til at gøre det under ganske bestemte betingelser”.
Det lille barns tilknytningsmønster udvikles i sidste halvdel af det første leveår. Det er her barnet har udviklet de kognitive evner til at huske sin mor. Nærmere bestemt at det har dannet en arbejdsmodel af moderen, der kan bruges til sammenligning, når hun ikke er til stede, og til genkendelse når hun vender tilbage.
Der må til omsorgen anlægges en retslig dimension. Forældre skal forholde sig omsorgsfuldt til deres børn. Hvis familiemedlemmer, naboer eller andre vurderer, at børnene ikke møder tilstrækkelig omsorg, har man pligt til at indberette dette til de sociale myndigheder, der herefter skal vurdere om de er tale om omsorgssvigt. Tilsvarende er ansatte i daginstitutioner, skoler, plejehjem og institutioner etc. Underlagt retslige krav om at udvise respekt, og værdighed overfor barnet/borgeren, - og kan drages til ansvar, hvis samværet mister det omsorgsfulde og resulterer i hårdhændet og ydmygende behandling.
Literatur:
Socialpædagogik og anbragte børn, Ida Schwartz, s. 147-149
http://www.leksikon.org/art.php?n=5054
Bekymring
Det bekymrer mig, om Mille med tiden måske får konstanteret en mindre hjerneskade pga. den mangelfulde stimulation og det omsorgssvigt hun har været udsat for.
Jeg har læst bogen "Pæne piger og dumme drenge" af Ann-Elisabeth Knudsen.
Hun skriver:
- omsorgssvigt eller understimulation kan resultere i, at nervestofskiftet går i stå, og hjernevævet svinder.
- at hjernevæv, som ikke bliver brugt, dør, og da nerveceller ikke deler sig, kommer der ikke nye til.
- hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til!
Vil det betyde, at Milles udviklingskurve og udviklingsniveau altid vil ligge lavere end et normalt barns?
Jeg har læst bogen "Pæne piger og dumme drenge" af Ann-Elisabeth Knudsen.
Hun skriver:
- omsorgssvigt eller understimulation kan resultere i, at nervestofskiftet går i stå, og hjernevævet svinder.
- at hjernevæv, som ikke bliver brugt, dør, og da nerveceller ikke deler sig, kommer der ikke nye til.
- hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til!
Vil det betyde, at Milles udviklingskurve og udviklingsniveau altid vil ligge lavere end et normalt barns?
Abonner på:
Opslag (Atom)
